Med skove, enge og endda fiskeri vil der være måger og duer, og Mossø er ingen undtagelse. Men er også et flot syn på vandet og langs bredden
Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus)
Hættemågerne ses over hele landet og trods en kraftig tilbagegang stadig et almindeligt syn i den danske natur. Hættemåger er kendte med sine vingers hvide forkant og sin mørkebrune hætte, hvor hætten i vinterdragten erstattet af en mørk øreplet. Fuglefaunaen ved Øm Kloster har stor koloni af Hættemåger der ynder beskyttelse for Lappedykkerne.
Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus)
Dværgmågen er verdens mindste måge, der kan minde om hættemågen, men hætten går helt ned til nakken, og dværgmågen er desuden klart mindre end hættemågen. Da arten oftest ses på træk, er et af de bedste kendetegn vingernes ensfarvede gråsorte underside.
Dværgmågen er i Danmark en meget sjælden ynglefugl, hvor den yngler i lavvandede søer og brakvandslaguner. Arten yngler gerne i forbindelse med kolonier af hættemåge hvorfor den ses ved Mossø. Herhjemme er dværgmågen en ret almindelig trækgæst, idet bestandene fra landene omkring Østersøen trækker gennem de sydlige danske farvande for at overvintre langs Vesteuropas og Nordafrikas kyster.
Sølvmåge (Larus argentatus)
Sølvmågen er den almindeligste af de store måger. Den er overvejende knyttet til havet og kendes især på sin størrelse (stor), det kraftige gule næb med den røde plet, den sølvgrå ryg, de små, stikkende gule øjne og de lyst kødfarvede ben. Sølvmågen er en kolonirugende kystfugl, som fortrinsvis yngler på øer og holme ved lavvandede kyster samt ved fjorde. Koloniernes størrelse varierer fra ganske få par til over 5000 par. Der findes et mindre antal kolonier inde i landet. Efter endt fældning, trækker en stor mængde sølvmåger til Danmark, hvilket bringer det totale antal sølvmåger, der overvinter i Danmark, op på omkring 500.000 fugle.
Stormmåge (Larus canus)
Stormmågen er en af Danmarks mest almindelige måger og minder om en lille sølvmåge, men den har et anderledes mildt ansigtsudtryk. Det skyldes især den mere runde hovedform og det kortere og mere spinkle næb. Tidligere så man kun stormmåger ved kysterne i Skandinavien, men nu forekommer den også i indlandet. Her er det mest i åbne hedemoser, man finder den.
Efter yngletiden samles stormmåger på steder med rigelige fødemængder, hvor de danske fugle får selskab af mange tusinde stormmåger fra Østersøregionen. I Vadehavet er der registreret flokke på helt op til 100.000 fugle. De fleste danske stormmåger trækker efter endt fældning til overvintringsområderne i Storbritannien, Biscayen, Den Iberiske Halvø samt Kanalegnene. De fugle, der overvintrer i Danmark, er således overvejende svenske fugle og fugle fra Østersøområdet, som ankommer til Danmark i oktober og november. Stormmåger ses almindeligt året rundt ved Mossø, flest april og august til november.
Sildemåge (Larus fuscus)
Sildemågen er den mindste af vore store måger, og er lidt mindre og slankere end sølvmågen og tydeligt mørkere end denne. Den iagttages ofte fra skibe, mens den sjældnere ses ind i landetog ses den med jævne mellemrum på Mossø. Sildemågerne trækker sydpå om vinteren, fordi de er afhængige af fisk, der i kulden søger ned på havdybder, hvor mågerne ikke kan nå dem.
Svartbag - havmåge (Larus marinus)
Svartbagen er vores største ynglende mågeart, og har en mørk gråsort overside og kødfarvede ben. Den minder dog en del om sildemågen, men denne er noget mindre, har gule ben og et slankere næb. Betegnelsen "havmåge" benyttes ofte om svartbagen svarende til betydningen af artens latinske navn. I Danmark yngler svartbagen på egnede lokaliteter over det meste af landet, men er mest talrig i de nordlige og østlige egne. Næsten 50% af bestanden findes i tre kolonier: Saltholm, Hirsholmene og Nordre Rønner på Læsø. Resten af bestanden består hovedsagelig af enkeltpar bl.a. ved Mossø mest i april-juni og september, måske grundet fiskeriet på Mossø
Sortterne (Chlidonias niger)
Sortternen er en lille, mørk terne, som har sort hoved og underside og grå vinger og hale i sommerdragt. Terne er en underfamilie af måger. I vinterdragten er den grå og hvid med sort hætte.
I Danmark forekommer sortternen kun på en håndfuld lokaliteter, hvor Mossø ved Øm Kloster/ Odden og Vig er et sted. Sortternen stiller store krav til sit levested, idet der skal være rigelige mængder af større vandinsekter, hvilket forudsætter rent, klart vand med en sund undervandsvegetation. Derudover skal der være gode muligheder for redebygning. Der skal helst være en vis vegetation på vandoverfladen, således at reden kan placeres så den er beskyttet mod landlevende rovdyr. Udover at ruge i lavvandede søer med flydebladsvegetation forekommer arten også på våde enge med tuer samt i mere eller mindre tilgroede moser med tilstødende, afgræssede enge, og vadestedet ved Klosterkær er velegnet for dette.
Sortternen er trækfugl, og den overvintrer primært langs Vestafrikas kyster. Den er en fåtallig trækgæst, som især ses om efteråret, når vi får besøg af sortterner fra de nord- og østeuropæiske bestande. I træktiden bliver sortternen udpræget flokfugl og samles i store flokke på egnede lokaliteter.
Huldue (Columba oenas)
En ret lille, kompakt og korthalet due, der ofte ses sammen med den større, mere langvingede Ringdue. Smukt gråblå med skinnende grøn halsplet og rosa bryst men mangler hvide vingebånd. Hulduen er lidt overset da den lever ret skjult i trækronerne og har en svag stemme. Arten findes i egentlig skov, blot der er gode fourageringsforhold i nærheden. Hulduen overvintrer i Sydvesteuropa, hvor den på træk ofte følges med ringduer, og enkelte fugle kan med held findes i de store ringdueflokke, der passerer landet i september og oktober.
Ringdue (Columba palumbus)
Ringduen er en stor due med blågrå farver og karakteristiske hvide tegninger på vingerne og halsen. Territoriet hævdes med en femtonet kurren samt en karakteristisk parringsflugt, hvor vingerne baskes højlydt sammen, mens fuglen tager højde, hvorefter den glider ned på stive vinger. Den er den mest almindelige dueart i Danmark og yngler alle steder, hvor den kan finde et træ til sin simple rede. Cirka halvdelen trækker til Sydvesteuropa for at tilbringe vinteren der; den anden halvdel får selskab af et stort antal overvintrende skandinaviske fugle. De finder deres føde på marker og i år med mange bog også i skoven. I jagttiden skydes der hvert år omkring 300.000 ringduer i Danmark.
Tyrkerdue (Streptopelia decaocto)
Tyrkerduen er en lille, beigefarvet due, på størrelse med en tamdue, med et iøjnefaldende smalt, sort halsbånd. Tyrkerduens oprindelige levested er Asien, hvor den i dag optræder fra Tyrkiet og østpå gennem Indien til Kina. I Danmark yngler den spredt over hele landet, hvor den foretrækker områder med villahaver, erhvervsområder, havnearealer, jernbaneterræn, parker og landsbyer. Grunden til at Tyrkerduer ses ved Mossø er derfor, at Mossø ligge tæt på større byer bl.a. Skanderborg
