Mossøs størrelse nærmest som et lille hav tiltrækker mange gæs. Vi har kun ganske få fastboende gæs, men der kommer rigtig mange gæs nordfra og nordøst fra for at overvintre i Danmark, hvilket også gør søen levende om vinteren.
Grågås (Anser anser)
Grågåsen er en almindelig ynglefugl i søer og moser. Den er en af vore største gåsearter og som navnet antyder, er den hovedsageligt grå, dog er vingerne mørkebrune med lyse forvinger, der tydeligt ses i flugt.
Fuglene yngler herhjemme i søer og moser med rørskov, hvor der er nærliggende enge eller græsplæner, der bruges til fødesøgning. Grågæssene yngler ofte i kolonier. Parrene holder normalt sammen på livstid. Grågæssene kan være meget tillidsfulde på ynglepladser, hvor de ikke er truet af mennesker. Her kan man komme helt tæt på dem, når de søger føde på græsplænen. Grågæs ses ofte over hele Mossø og i skovene og på græsarealerne omkring søen
Canadagås (Branta canadensis)
Canadagåsen er en meget stor gås med sort hals og hoved og et hvidt, trekantet hagebånd. Den kan ligne den betydeligt mindre og mere kompakte bramgås pga. begges kontrasterende sorte og hvide farver på hoved og hals, men canadagåsen har lyst bryst, hvor bramgåsens sorte hals fortsætter i et sort bryst.
Canadagåsen blev indført på godser og i parker i England i 1600-tallet og i Sverige og senere Norge og Finland fra omkring 1930. Disse udsatte fugle har haft stor ynglesucces i naturen i Storbritannien, Sverige, Sydnorge og Sydfinland. I Danmark yngler der få par spredt over hele landet. De er alle efterkommere af lokalt udsatte fugle, bl.a. fra godser, hvor den blev indført som prydfugl. De danske par yngler fortrinsvis i næringsfattige ferskvandssøer, hvor reden anlægges på mindre holme. De svenske fugle yngler både i indlandssøer og på klippeskær i Østersøens skærgård. Canadagås var tidligere sjælden men ses nu ofte på Mossø om vinteren.
Bramgås (Branta leucopsis)
Bramgåsen er en lille gås, som kendes på det hvide ansigt, den sorte hals og bryst, den grå ryg og den lyse bug. På lang afstand kan arten forveksles med knortegåsen, men denne har en mørkere fjerdragt og mangler den hvide ansigtsmaske. Canadagåsen har også en meget kontrastrig sort-hvid fjerdragt, men er markant større, har mindre hvidt i ansigtet og har lyst bryst under den sorte hals.
Bramgåsen har en meget begrænset nordatlantisk udbredelse. Den forekommer hovedsaglig i 3 populationer i henholdsvis Østgrønland, på Svalbard og på øer i Hvidehavet. I de seneste årtier har arten dog spredt sig til Østersø- og Nordsøområdet, hvor bestandene vokser markant.
Bramgåsens er i fremgang i de seneste årtier er det blevet almindeligt at se store flokke af de nordrussiske bramgæs i specielt de sydvestlige dele af Danmark omkring Vadehavsområdet, hvor størstedelen af fuglene raster. De fleste af fuglene i Vadehavsområdet overvintrer, men i hårde vintre trækker de dog længere mod syd. Ligeledes ses fra tid til anden overvintrende Bramgæs på Mossø
Tajgasædgås/Tundrasædgås (Anser fabalis/A. serrirostris)
Sædgåsen minder umiddelbart om grågåsen men er en smule mindre end grågåsen. Til forskel fra både grågås og kortnæbbet gås har den orange ben, og næbbet er orange med sorte tegninger.
Tajgasædgåsen yngler i skovmoser i det nordlige Skandinavien samt det nordlige Rusland, og tundrasædgåsen yngler, som navnet antyder, på tundraen i det nordlige Sibirien. Tajgasædgåsen er en ret almindelig træk- og vintergæst i Danmark, og en gang imellem ses overvintrende par på Mossø.
Kortnæbbet Gås (Anser brachyrhynchus)
Den kortnæbbede gås er en ret lille, lys gås, som minder meget om sædgåsen. Den har dog lyserøde ben og en kortere hals samt en mere kompakt hovedprofil med et kort sort næb med et lyserødt bånd.
Der findes to separate bestande. Den ene yngler på Island og i Østgrønland og overvintrer i Skotland og England. Den anden yngler på Svalbard, og det er den, vi ser i Danmark, som udgør overvintringsområdet sammen med Holland og Belgien. I Danmark forekommer arten især langs den jyske vestkyst, hvor den er en af karakterfuglene en stor del af året, men fra tid til anden ses den også på Mossø.
Blisgås (Anser albifrons)
Blisgåsen er en mellemstor gås med grå fjerdragt, orange ben og lyserødt næb. Den voksne fugl kan kendes på de mørke tværstriber på bugen og den hvide pandeblis, der har givet anledning til både dens danske og dens videnskabelige navn. Blisgåsen er meget svær at skelne fra dværggåsen, som dog kun forekommer sjældent i Danmark. De fugle, som ses trækkende og rastende her i landet og som sjældne gange ses på Mossø, stammer mest fra den nordsibiriske bestand, som overvintrer i det vestlige Europa, dog kun relativt få fugle i Danmark, da hovedtrækruten går sydøst om os. Men antallet af vinterrastende fugle er - ligesom for de øvrige gåsearter - øget markant i de seneste år.
Ikke gæs. Men af og til ses Lommer, der er eneste familie i vandfugleordenen Gaviiformes, bl.a. Rødstrubet Lom (Gavia stellata) og Sortstrubet Lom (Gavla arctica)
