S

Fisk og vandet

Mossø er en af landets største og dybeste søer med en meget rig og varieret fiskebestand. Blandt fiskeribiologer kendt for at huse ikke mindre end 19 fiskearter.

Det er laks, søørred, regnbueørred, helt, smelt, gedde, sandart, aborre, hork, grundling, trepigget og nipigget hundestejle, skalle, rudskalle, suder, braseÅln,flire, knude og ål.
Dette antal gør Mossø til landets artsrigeste sø.
 
Blandt lystfiskere er Mossø mest kendt for sine søørreder, der dog sjældent bliver større end 3-4 kg. Ørrederne kommer dels fra Skanderborg Sø via Tåning å, dels fra Gudenåen og søens mindre tilløbsbække, hvor fiskene også gyder.der.

Blandt søens erhvervsfiskere er Mossø nok mest kendt for sin bestand af sandarter, som dog ofte er flere end de er store. Desværre er der dårlige adgangsforhold til søen for interesserede lystfiskere. De er indtil videre henvist til et lille offentligt stykke i søens østlige ende nær Fuldbro eller campingpladsen på Hem Odde.

Størsteparten af den store sø er således lukket for fiskeri, men lodsejere har fiskeret fra deres grund til midten af søen - som sommerhuset er placeret unægtelig noget af et område. I Danmark skal man have inløst fiskekort for at fiske.

Søørrederne

Søørreden tilhører samme art som havørred og bækørred. Den kan veje op til 10 kg, men bliver sjældent større end det halve.Søørreder fanges bedst i marts-april, mens vandet endnu er køligt og fiskene derfor jager overalt. Sommeren igennem er det for varmt og vandet for uklart på grund af algeblomst. Søørreden forekommer sjæSøøredldent i danske søer, idet den kræver koldt vand med et højt iltindhold. Til de mest kendte østjyske søer med en naturlig ørredbestand hører Hald Sø, Salten Langsø, Mossø og Glenstrup Sø ligesom den ses i Esrum sø.
I oktober er der atter muligheder for kontakt med ørrederne i Mossø, som generelt bedst fanges ved trolling med små blink og woblere.
 
Sandart og aborre
 
Sandarten og aborrens nære slægtninge, og Sandart er er Europas største medlem af aborrefamilien. Den er mere specialiseret som rovfisk og stiller derfor på visse punkter større krav til sine omgivelser end aborren. Den er mest udbredt i store og middelstore søer med gode iltforhold samt i de nedre dele af store vandløb. Den trives fint i moderat næringsrige søer med uklart vand, men kan også leve i mere næringsfattige og klarvandede søer, hvis de er dybe nok. Sandarten jager i den frie vandmasse enten alene eller i små stimer. SandartSandarten træffes bedst på 3-6 meter vand. Senere på året længere ude på 6-12 meters dybde. Når vandet er allermest uklart har man kun en reel chance med naturlig agn. Kunstagn virker derfor bedst i vinterhalvåret. Sandart forekommer naturligt i søer, vandløb og brakvandsområder i Øst- og Centraleuropa med floden Elben som grænse mod vest. Som resultat af udsætninger findes der i dag sandart i mange lande i Vesteuropa, herunder Italien, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og England.Mange steder slog udsætningerne godt an, og i dag findes der sandart i mere end 70 danske søer og vandsystemer, og der findes sandart overalt i Gudenåsystemet, bortset fra den øvre del opstrøms Mossø.
Aborren er meget almindelig i både ferskvand og brakvand. Den forekommer i stort set alle danske søer, damme og større åer. Den findes i både i klare og uklare søer, men den trives dog bedst i klarvandede søer. Der lever også aborrer i brakvand.Aborre
Aborrer holder ofte sammen i stimer. Mindre aborrer lever ofte, hvor der er vandplanter, større aborrer jager i stimer på åbent vand. Aborren søger føde ved hjælp af synet og er derfor mest aktiv om dagen.  Undersøgelser har vist, at aborren ofte søger ind til land om natten. Brakvandsaborrer foretager lange gydevandringer. De mindste aborrer æder først dyreplankton og senere insektlarver, tanglopper, små krebs og fiskeæg, mens de større aborrer (fra 15-20 centimeter) også æder fisk, men kun som en del af deres føde.
 
Gedder og brasen
 
Mossø er ikke kendt for nogen større bestand af gedder, men huser til gengæld brasen i store mængder. Så store, at de løbende fiskes op for at holde søen i økologisk balance. De større skidtfisk er nemlig hårde næringskonkurrenter for ikke mindst søens ænder. Brasen har en stor indflydelse på søens miljøtilstand, da de æder plankton i de første leveår. De søger deres føde på bunden af søgen hvorved mudder bliver hvirvlet op, så vandet plumres til. Denne adfærd kan også føre til, at der bliver frigjort fosfor og dermed får algerne i vandet mere næring således vandet bliver endnu mere uklart. Brasens roderi i søbunden betyder også, at planterne får sværere ved at slå rod.Brassen

Fiskens høje kropsform gør, at den hurtigt vokser sig for stor til at blive taget af visse rovfisk - specielt findes der ofte mange brasener i søer domineret af sandart, fordi sandarten har for lille et gab til at kunne sluge en halvstor brasen. 

Derfor er der mange grunde til, at brasen er med til at fastholde en sø i den uklare tilstand. Det forklarer, at brasen er en uønsket fisk i mange søer, og der gøres som regel en målrettet indsats for at fange dem i gællenet under gydningen, hvor brasenstimer samles på afgrænsede områder.
 
Fisketegn
 
Som hovedregel skal alle personer mellem 18 og 65 år, der driver lystfiskeri eller sportsfiskeri i Danmark, være i besiddelse af et gyldigt statsligt dansk lystfiskertegn. Der findes to typer fisketegn: Et lystfisketegn og et fritidsfisketegn. I bekendtgørelse for fiskeri kan reglerne mere detaljeret ses. Derudover kræves de fleste steder lokale fiskekort (f.eks i Ry og Skanderborg).
 
Lystfisketegnet giver ret til at fiske med lette håndredskaber, f.eks. fiskestang, mens fritidsfisketegnet også giver tilladelse til at fiske med faststående redskaber, f.eks. ruser. Prisen for et fisketegn til staten: Dagtegn: kr. 40,-, ugetegn: kr. 130,-, årstegn: kr. 185,-. fritidsfisketegn 300,- Det kan købes på turistbureauerne i Silkeborg, Ry og Bryrup samt på posthuse, ligesom det kan købes online.
 
Lystfisketegnet kræves for fiskeri i saltvandsområder på dansk fisketerritorium eller i naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem. I ferske vande skal ejeren af fiskevandet give tilladelse til fiskeri, selv om man har købt lystfisketegn.
 
På Mossø Lodsejernes hjemmeside kan du læse mere og fiskeri på søen og i flodsystemet.

Fiskeri i ørredsøer - typisk kaldt "put and take", kræver normalt ikke et statsligt lystfiskertegn, men et adgangsbevis, der kan købes på stedet

Lystfiskertegnet fra staten kan købes ved giroindbetaling på posthuset eller i banken - giro konto nr. 0706000 - eller ved køb af særlige lystfiskertegn fra turistbureauerne. Mange campingpladser, fiskegrejforhandlere og sommerhusudlejere sælger også lystfiskertegn - herunder også Dancenter. Lystfiskertegnet er personligt, og kvitteringen skal medbringes under fiskeriet sammen med legitimation.

Familierne Sejer Jakobsen | Vædebrovej 41, 8660 - Danmark | Tlf.: +45 72 20 14 33 | mossoe.hytten@gmail.com